
En sky af personlighed og ro
Den engelske angora er ikke bare en smuk kanin – den er en lille sky af personlighed, ro og kærlighed.
Er du faldet for den smukke engelske angora med dens silkebløde pels og milde udtryk?
Så er du langt fra den eneste. Den engelske angora er en helt særlig race, som med sit rolige temperament, kærlige væsen og charmerende personlighed hurtigt finder vej ind i hjertet på mange.
Den engelske angora
Den engelske angora er en helt særlig race med et mildt, kærligt og roligt temperament. Racen er kendt for sin utroligt bløde og imponerende pels, sit charmerende udtryk og sin store glæde ved kontakt med mennesker. Mange engelske angoraer er meget sociale, nysgerrige og kontaktsøgende, og de trives bedst som en aktiv del af familien, hvor de får masser af nærvær og opmærksomhed.
Det er en race med et blidt og godmodigt sind, som ofte egner sig rigtig godt som både familiekaniner og terapidyr. De nyder rolige omgivelser, kærlig håndtering og faste rutiner. Samtidig har de hver især deres helt egen personlighed, og mange bliver utrolig tætte med deres mennesker.
Inden man anskaffer sig en engelsk angora, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser. Deres smukke pels kræver nemlig regelmæssig pleje og pelspleje er en vigtig del af hverdagen med racen. Man skal være indstillet på at bruge tid på trimning, klip hver 2. - 3. måned og generel vedligeholdelse, så pelsen holdes sund og fri for filtre. De må ikke gå på spåner, da dette filtre deres pels!
Derudover kræver engelske angoraer plads, aktivering og daglig kontakt for at trives. De er intelligente og sociale dyr, som ikke blot skal ses som burdyr, men som levende familiemedlemmer med behov for omsorg, tryghed og nærvær.
For os er det vigtigt, at vores unger kommer ud til hjem, hvor der er tid, kærlighed og forståelse for racens behov. Til gengæld får man en helt fantastisk kanin med masser af personlighed, charme og kærlighed at give af.
