" Angora er virkelig lidt som at købe en kanin og få nye farver med i abonnement."

Noget af det sjoveste ved den engelske angora er helt klart farverne – for med engelsk angora er den farve, man ser som lille unge, ikke nødvendigvis det udtryk, kaninen får som voksen. Efterhånden som angorapelsen vokser, bliver ulden længere og ofte meget lysere i spidserne. Derfor kan en unge, der næsten så kulsort ud som lille, pludselig begynde at få et sølvgråt, røgfarvet eller brunligt skær.

De lyse unger ændrer sig mindst lige så meget, når deres varme og dybe underuld vokser frem under den første babypels. Det er helt normalt, at farverne “går i bølger”, og at kaninen ser næsten ny ud efter hver fældning. Vi elsker at følge udviklingen uge for uge og dokumentere, hvordan hver enkelt unge får sit helt eget, unikke farvespil i pelsen.

Og lige præcis vores kuld har virkelig noget at arbejde med genetisk. 😍

Mor Luna er registreret som Braunmarder WG, mens far Freddy er Thüringer vm MIF. Kigger man længere tilbage i deres stamtavler, finder man blandt andet dunkelmarder, feh siam, havanna, blå, sort, japaner, vildtfarvet og rhön.

Så selv om vi kan beskrive, hvad ungerne ligner lige nu, er det ikke altid det samme som at kunne sætte en sikker genetisk farvebetegnelse på dem alene ud fra pelsen. Især hos angora kan den lange uld snyde helt enormt.

De mørke unger er et godt eksempel. 🖤 På afstand ser de næsten sorte ud, men når man kommer tættere på, begynder nogle af dem allerede at vise andre toner i pelsen. Og vores lyse unge er nærmest sit eget lille farveprojekt med både varme orange/creme nuancer og køligere grålige områder. 🤎🩶

Det bliver SÅ spændende at følge dem gennem deres næste pelsskifter og se, hvor de ender.

Angora er virkelig lidt som at købe en kanin og få nye farver med i abonnementet. 😂❤️